• FORHANDLER-LOGIN
  • KONTAKT OS
  • DA
  • ENG
Aluproff
  • INSPIRATION
    • CASES
    • BLOG
    • LOOKBOOK 2021/2022
    • PRODUKTKATALOG
  • HÅNDVÆRK
    • DESIGN OG PRODUKTUDVIKLING
    • KLASSISK HÅNDVÆRK
    • ALUMINIUM
    • OVERFLADER
    • PLAST
  • HORISONT deco kollektion
  • COLOUR WORLDS
  • PIET HEIN SUPERELLIPSE® SKINNEN
  • Meningsfuld vækst
    • MENINGSFULD VÆKST
    • SUSTAIN
  • LOOKBOOK 2021/2022

MØD KVINDEN BAG JULEBORDENE

By Carina on december 8, 2021

CILLE GRUT: “DETALJERNE BERIGER HELHEDEN”

Hos Royal Copenhagen skaber julebordene igen i år fryd hos besøgende i alle aldre. Traditionen tro har en række kulturpersonligheder stået for hver deres bord, og i kulissen står interiørstylist Cille Grut og hjælper til at få drømmebordene realiseret.

Mød Cille Grut; interiørstylist, porcelæns-connaisseur og visuel iscenesætter. De seneste 8 år har Cille været kurator på Royal Copenhagens juleborde og derigennem hjulpet et væld af kendte danskere med at iscenesætte deres julehistorier med afsæt i et univers af porcelæn. En lang proces, der starter allerede foråret forinden de smukke juleborde står færdige.

Da Cille Grut skulle style Cecilie Haugaards julebord, valgte hun at bruge en af Aluproffs nye messing decoskinner. I den forbindelse fik vi en snak om juleborde, boligindretning – og selvfølgelig om gardinskinner.

Cile Grut og Cecilie Hauggards julebord for Royal Copenhagen
Foto: Pernille Greve

EN UNIK INVITATION

Efter en kreativ opstart, hvor ideer og visioner kastes frem og tilbage mellem en særligt nedsat gruppe hos Royal Copenhagen, får årets udvalgte kulturpersonligheder en meget unik invitation overrakt. Nemlig invitationen til at pynte deres helt personlige julebord, som udstilles i Royal Copenhagens ikoniske flagship store i indre København, der uden tvivl er én af byens mest besøgte juleattraktioner. En ære, der strækker sig mange årtier tilbage.

ENKELTE TAKKEDE PÆNT NEJ


Men i år har Cille oplevet noget nyt og usædvanligt for den hæderlige tradition. Et par af de inviterede har pænt takket nej i år, men årsagen er ikke hvad man tror.

”Alle inviterede siger jo normalt ja, men i år har flere folk fra den kreative branche faktisk følt at de ikke havde tid, fordi deres branche igen blev åbnet op efter lang tids Corona nedlukning. Pludselig kunne de altså arbejde igen.” fortæller Cille Grut.

“De fleste synes dog, at det er en kæmpe ære, og det er da også en fantastisk kulturel begivenhed lige midt i København. Mange har – på tværs af generationer – som tradition, at julen starter, når julebordene afsløres.”

Cecilie Haugaard gift med Christopher
Portræt af Cecilie Hauggard: Nikolaj Didriksen for Royal Copenhagen
Jeppe Bjørn for Royal Copenhagen
Foto: Jeppe Bjørn for Royal Copenhagen

NYE TRADITIONER OG NYE GENERATIONER

Temaet for julebordene i år hedder ”Nye traditioner og nye generationer”. Det handler om de juletraditioner, der gives videre fra generation til generation. Men også om de nye traditioner der opstår, når man selv skal etablere sin egen jul med sit eget udtryk.

“Vi har flere yngre bord-dækkere i år, men også et par lidt ældre. Den yngste borddækker, Isabella Stockholm er 27, mens den ældste, Lotte Tegner Freddie, er 86 år. Fælles for dem alle sammen er, at de har et forhold til julen og synes det er en værdiskabende tradition at bære julen videre.

”Via deres fortællinger og drømme skaber vi sammen et visuelt univers,” siger Cille Grut.

Cille Grut julebord Cecilie Haugaard
Der er dækket op til Cecilie Haugaard og Christophers datter Noelle med Royal Copenhagen steldele i Hvid Hel- og Halvblonde i kombination med franske blomstrede vintage tallerkner. Foto: Jeppe Bjørn for Royal Copenhagen

DATTER OPKALDT EFTER JULEN

Én der er vild med jul, er model, influencer og TV-vært Cecilie Haugaard (også kaldet Cillemouse efter hendes Instagram handle). Hun har stået for bordet på billederne her, med Cille Grut som assistance og kreativ sparringspartner.

Cecilie Haugaard er gift med musiker og sanger Christopher, sammen med hvem hun gerne holder en stor traditionsrig jul i familiens tegn.  I år bliver julen ganske særlig, da det er den første jul for datteren Noelle, hvis navn er inspireret af det franske ord for jul, ”Noël”.

ROYAL COPENHAGEN julebord stylet af Cille Grut
Foto: Pernille Greve

EN JULEOASE

Hjemme i Cecilie og Christophers eget hjem hersker en lys og varm atmosfære fortæller Cille Grut . En atmosfære som gerne skulle afspejle sig i Cecilies meget autentiske julebord.

“Cecilie har brug for ro omkring sig da hun har et højt energiniveau. Derfor kom vi frem til at skabe en blød, rolig juleoase. Et gemmested. Det blev til et lyst, tonalt og taktilt rum med stoflighed i stole, sisaltæppe – og gardiner.”

GARDINER KLÆDER RUMMET PÅ


”Gardiner har jo altid været en del af boligindretningen, men inde og ude i forskellige former,” siger Cille Grut.

”For mig er det stofgardinerne, der klæder et rum på. Ligesom du tager et lækkert tørklæde på, og så er du klædt på.”

”Gardiner og farver på væggene er kommet tilbage de sidste ti år, man er ikke så bange for at give sine vægge en farve. Og når farven på gardinerne og væggen blender, gør det rummet blødt og lækkert, taktilt. Man kan mærke helt ind i kroppen at det er blødt.”

Aluproff decopstænger i messing valgt af Cille Grut til Royal Copenhagens juleborde
Foto:Pernille Greve
Cecilie Haugaards bord style af Cille Grut
Foto: Pernille Greve

FRANSKE REFERENCER

Cecilie Haugaard elsker Frankrig, hvor mange af barndommens ferier og ungdommens studieophold fandt sted. Hendes juleoase har derfor fået tilføjet franske referencer såsom Jomfru Maria statuen, de franske macarons og den overdådige julepynt kombineret med vintage. Det hele bundet sammen af en rød tråd af messingtoner på bestik, lampe – og gardinskinne.

”Jeg havde faktisk oprindelig fundet en anden lampe, men da jeg så den sammen med gardinskinnerne i messing virkede den pludselig for tung”, fortæller Cille Grut. ”Så jeg skiftede den ud med lampen fra Nuura, hvor messingen går igen i ringkronen.”

MATERIALE MOODBOARD


Til enhver opgave starter Cille Grut altid med at lave et materiale moodboard for at sikre, at der er noget, der går igen i boligstylingen, f.eks. i toner og materialevalg.

”For mig er det detaljerne der tæller. Der skal være en referenceramme med ting, der går igen i boligen. En fælles historik, noget kontinuerligt at se på og mærke på. Noget genkendelse.”

Aluproff decopstænger i messing valgt af Cille Grut til Royal Copenhagens juleborde
Foto:Pernille Greve

EN HVID STANG VILLE SKÆMME RUMMET

En vigtig detalje er også valget af gardinstang:

“Vi er jo efterhånden gået helt væk fra de kedelige, hvide gardinstænger. Når væggene som her har en varm, beige farve ville en hvid stang bare skæmme hele rummet. Gardinstangen i lækker, børstet messing er meget moderne og fin og blender så flot ind i den rolige setting. På den måde bliver den en del af indretningen” forklarer Cille Grut.

”Gardinstænger er mere og mere et bevidst valg. Uanset om man vælger en stang i sort, krom eller messing, så bliver den en detalje, der beriger helheden” slutter hun.

Cille Grut Hos Royal Copenhagen
Foto: Pernille Greve

CILLE GRUT

 Cille Grut er 52 år og har de sidste 16 år arbejdet som selvstændig interiørstylist – 10 af årene for Royal Copenhagen. Hun har tidligere været ansat hos en reklamefotograf og troede oprindelig hun skulle være fotograf, men fandt ud af at hun var mere interesseret i alt det der sker før man trykker på knappen.

Cille Grut bor i Tårbæk med familien og to hunde. Hun er gift og har 3 børn, hvoraf de to største er fløjet fra reden.

@CilleGrut

Franske refernrencer på Cille Gruts julebord
Cilles yndlingsstykke på julebordet er den yndige afbildning af Jomfru Maria. Hun er indbegrebet af franskhed og står i en hørkrans, der går igen i vinduet. Foto: Pernille Greve

CECILIE HAUGAARD

Cecilie Haugaard (f. 1990). Kandidatgrad i psykologi og økonomi fra CBS i København og studieophold i Paris. Model, Influencer og TV-vært. Har prydet forsiderne på mange danske magasiner og været ansigt for internationale brands. Gift med musiker og sanger Christopher med hvem, hun har datteren Noelle. 

@cillemouse

Royal Copenhagens juleborde er en tradition
Foto: Jeppe Bjørn for Royal Copenhagen

OM ROYAL COPENHAGENS JULEBORDE 2021

For 58. år i træk kan man opleve den elskede julebordsudstilling i Royal Copenhagens flagskibsbutik på Amagertorv 6 i hjertet af København. Gennem årene er udstillingen blevet en fast juletradition for tusinder af besøgende og nu er den også kommet digitalt, så hele Danmark kan nyde den. Royal Copenhagen har indbudt syv stærke personligheder til at dække årets i alt fem juleborde.

 

ÅRETS BORDDÆKKERE:

Nanna Øland Fabricius (Oh Land) (f. 1985) – sangerinde, komponist og TV-vært 

Cecilie Haugaard (f. 1990) – Influencer, model og TV-vært 

Nikolaj Stokholm (f. 1990) – komiker og TV-vært – og hans kone Isabella Stokholm (f. 1993), der er influencer og kandidatstuderende

Christina Meyer Bengtsson (f. 1964) – indehaver af Heartwork Design og kreativ ildsjæl, og hendes mand Claus Meyer (f. 1963), der er international gastronomisk iværksætter og kogebogsforfatter.

Lotte Tegner Freddie (f. 1935), der er journalist, forfatter og foredragsholder samt tidligere fotomodel og moderedaktør. Nuværende skribent for ELLE og Fashionforum. Ridder af den franske orden Légion d’honneur.  

Læs mere om årets juleborde

Under dette års 3daysofdesign leverede Aluproff smukke gardinsystemer til en række danske brands, herunder smukke decostænger i messing til Royal Copenhagen.

Se den flotte udstilling

Posted in Nyheder.
Share
PreviousSÅDAN FÅR DU PERFEKTE BØLGER PÅ DINE GARDINER
NextALUPROFF X HELLE FLOU
  • ALUPROFF

    • KONTAKT OS
    • MENINGSFULD VÆKST
    • Historien om aluproff
    • Persondatapolitik
    • JOB HOS ALUPROFF
    • PRESSE
  • FOR FORHANDLERE

    • Katalog
    • Produkter
    • Produktdatablade
    • Vejledninger
    • Garanti
  • FØLG OS

    • Facebook
    • Instagram
    • LinkedIn
ALUPROFF A/S - MIDTAGER 9 - 2605 BRØNDBY - ALUPROFF@ALUPROFF.DK - + 45 4360 0063
  • INSPIRATION
    • CASES
    • BLOG
    • LOOKBOOK 2021/2022
    • PRODUKTKATALOG
  • HÅNDVÆRK
    • DESIGN OG PRODUKTUDVIKLING
    • KLASSISK HÅNDVÆRK
    • ALUMINIUM
    • OVERFLADER
    • PLAST
  • HORISONT deco kollektion
  • COLOUR WORLDS
  • PIET HEIN SUPERELLIPSE® SKINNEN
  • Meningsfuld vækst
    • MENINGSFULD VÆKST
    • SUSTAIN
  • LOOKBOOK 2021/2022
 

COOKIES

This site uses cookies to give you a good user experience. By using aluproff.dk you accept our use of cookies. READ MORE