Skip to main content
Inspiration / Arts / Superflex
Arts

Superflex

Foto: Kunsthaus Graz / Martin Grabner

Den danske kunstnergruppe Superflex skabte den store udstilling “Sometimes As A Fog, Sometimes As A Tsunami” på Kunsthaus Graz i Østrig.

Vores dygtige samarbejdspartnere Bolig-Art skabte gardinerne til værket “Like A Force Of Nature”, og anbefalede Stilling skinner til at bære det imponerende kunstværk.

AP 5001 / Hvid

5 ÅRIGT PROJEKT

I 2017 påbegyndte kunstnergruppen Superflex et femårigt projekt på Kunsthaus Graz i Østrig. I denne periode er der hvert år blevet installeret et nyt værk. Cyklussen afsluttedes med en omfattende soloudstilling med titlen “Sometimes As A Fog, Sometimes As A Tsunami”.

150 METER SKINNE
Bolig-Art producerede de flotte gardiner til Superflex’ udstilling og værket “Like A Force Of Nature”. Da man havde fundet en løsning på, hvordan de skulle produceres og hænges op, blev Stilling kontaktet. Vi leverede herefter sammenlagt omkring 150 meter bukket AP 5001 i hvid, som blev ophængt med wire i et kæmpe lokale.

TEKSTILER OG TEMA

“Sometimes As A Fog, Sometimes As A Tsunami” består af visuelt imponerende værker, som man kan bevæge sig i blandt. De illustrerer økonomiens svimlende natur og udvider forestillinger om hvad fællesskab er. I udstillingen fremstår kapitalismen som en flydende kraft, der siver ind i alle sprækker og hjørner af verden. Skinnerne og tekstilerne skaber labyrinter og former og rum i rummet, som alt sammen hænger sammen med temaet.

EKSKLUSIV INDPAKNING

Skinnerne blev pakket efter alle kunstens regler til rejsen fra Brøndby til Graz.

Til de lange skinner skabte vi en foret transport kasse, hvor alle profiler hver især var mærket så det ved ankomst tydeligt fremgik hvordan de skulle samles.

Derudover medsendte vi en løsdelskasse fastmonteret i transportkassen med velcro. Dermed blev den på samme sted under transporten til Østrig, men var stadig mobil, når man skulle samle alle løsdelene.

OM KUNSTNERNE

Superflex blev grundlagt i 1993 af Jakob Fenger, Bjørnstjerne Christiansen og Rasmus Rosengren Nielsen. Superflex har konsekvent arbejdet med en bred vifte af samarbejdspartnere, fra gartnere til ingeniører til publikumsmedlemmer.