ZENITH PERSIENNEN

Unikt design, perfekt funktionalitet

Smukt formsprog fra dansk designer

ZENITH persiennen er skabt af Aluproff i samarbejde med den danske designer Peter Møller Jensen, partner i Møller-Jensen Innovation & Design.

Resultatet er en smuk persienne med et nordisk, harmonisk formsprog.

Det unikke design af både overkasse, bundliste og endekapper tager udgangspunkt i lamellernes grundform, hvilket får alle komponenterne til at hænge naturligt sammen visuelt.

Persiennen fås i to lamelbredder og i mange farver og finishes.

Peter Møller-Jensen har også tilført en række sofistikerede, innovative tekniske detaljer, der gør Zenith til en persienne med en fantastisk funktionalitet. 

 

Find nærmeste forhandler længere nede på siden.

OM ZENITH PERSIENNEN

Zenith persiennen fås i 25 mm og i 35 mm lameller. Samme overkasse anvendes til 25 og 35 mm.

Overkasse, bundliste og 35 mm lamellerne fås i 8 flotte farver.

25 mm lamellerne fås i 51 farver. Hertil fås 6 forskellige finishes.

Med Zenith har du muligheden for at skabe din helt personlige persienne, ved at mixe farver på overkasse, bundliste og lameller. Se SKAB DIN PERSONLIGE PERSIENNE for mulighederne for farve og finishes på de forskellige dele.

For at skabe et harmonisk udtryk er overkassen konstrueret med samme konkave krumning som en persiennelamel på alle sider. Bunden er formet så den øverste lamel ligger ”skjult” når persiennen er trukket op.  Hvilket både giver et elegant udtryk og lukker bedre af for lysindfald.

En anden innovativ detalje er bundlisten, der som overkassen har samme udtryk som lamellerne i Zenith persiennen. Formen er sammensat af to omvendte, mod hinanden liggende lameller, som agerer ”fly-vinge”, når den drejes.

ZENITH lameller er udført i en kraftig aluminiumlegering med stor fleksibilitet, hvilket højner persiennens stabilitet. Lamellerne er pulverlakerede i maximal tykkelse alt efter farve, og er anti-støv behandlede. Lamelafstanden er 20 mm, hvilket giver den mest optimale overlapning, når persiennen er lukket.

Afstanden fra øverste lamel til overkassen er minimal, ligesom vinklingen af stigebåndene og stigebåndsruller i specialdesign medfører, at Zenith-persiennen lukker optimalt.

Alle lameller kan tilvælges med mørklægning mod tillæg. Hullerne i lamellerne sættes i bagkanten så persiennen, når den er lukket, undgår lysindfald. Ved optræk kører persiennen dog lidt mindre glat med mørklægning grundet friktion mellem snore og lameller.

Alle 25 mm lameller er lavet af 98% genanvendt aluminium.

Funktionsområdet er fornyet og moderniseret med designede plastforinger ved udløbet til drejestangen og snorene, der er samlet i samme side.

Drejestang i 1:1 betyder den letteste lameldrejning.

Snorlåsen er udformet, så den virker ved så små bevægelser, som det er teknisk muligt.

Bundlisten er teknisk set helt unik, da ingen snore eller kapper er synlige, fordi stigebåndene føres ind fra siden.

To små pinolskruer i monteringsdelen gør det muligt at justere persiennehøjden helt præcist efter opsætning (patenteret).

Skjulte beslag kan monteres, også over stigebåndsruller og snorlås. Synlige drejebeslag kan tilvælges.

Ved montering opsættes beslagene, hvorefter persiennen kan hægtes på, sidejusteres og derefter klikkes på plads.

Selv store persienner kan derfor monteres af en enkelt person.

Beslagene monteres helt uden hensyn til stigebånd og lås. Og monteringsbeslagene er skjulte.

 

ZENITH persiennen kan naturligvis leveres med motorstyring. Uanset om den er manuelt eller motorstyret, leveres persiennen med den samme flotte overkasse. Derved kan man både have persienner med motor og manuel betjening i samme rum, uden at der er visuel forskel. NB. I motormodellerne kan opsætningsbeslagene ikke monteres vilkårligt.

SKAB DIN PERSONLIGE PERSIENNE
2005 CIRCAL i coastal blue

Med vores farvevælger kan du mixe og matche farver og strukturer på lameller og overkasse. Skab din egen persienne og se eksempler med det samme.

”Zenith” bruges til at betegne det lodret højeste punkt som et himmellegeme når på dets daglige “vej” rundt om et givet observationspunkt. 

5 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE ZENITH PERSIENNEN

1/ Dansk design, med et enkelt, harmonisk udtryk, hvor alle dele korresponderer.

2 / Fantastisk funktionalitet og unikke, tekniske detaljer

3 / 25 mm og i 35 mm lameller i alt 59 nøje udvalgte nordiske farver – skab dit eget mix

4 / Optimal overlapning af lameller og unik overkasse giver mindst muligt lysindfald.

5/  Pulverlakerede, anti støv behandlede lameller i aluminium legering med maximal fleksibilitet, specielt udvalgt til Zenith programmet.

”Solen er universets største lampe og Zenith persiennen kan i den sammenhæng ses som en enorm lampeskærm, som benyttes til at styre lysindfaldet i de rum, man befinder sig i.  For lys bliver en del af arkitekturen på det sted, vi befinder os, og lys og skygge påvirker som bekendt kemien i vores hjerner”

Peter Møller-Jensen

om designeren

Peter Møller-Jensen kommer fra en velrenommeret arkitekt- og designerfamilie: Hans Oldefar startede Kunsthåndværkerskolen, i dag Danmarks Designskole. Hans farfar, professor og arkitekt Viggo Møller-Jensen, har været med til at skabe en lang række kendte boligbyggerier og var tilknyttet Kunstakademiets Arkitektskole i mere end 40 år.

Peter Møller-Jensens far, industriel designer, arkitekt og instrumentmager Jens Møller-Jensen, er især kendt for Albertslund lampen, som produceres af Louis Poulsen Lighting. Og for at have udviklet DSB´s legendariske skiltesystem. 

ALSIDIGE OPGAVER

Møller-Jensen Innovation og Design har specialiseret sig i lamper, medicotekniske apparater, it-udstyr, skiltesyster, inden- og udendørsinventar og strategiske designopgaver på alle planer.

Kundeporteføjlen indeholder navne som Louis Poulsen, Novo Nordisk, Coloplast, DSB, Fritz Hansen og Ortofon – og nu altså også Aluproff.

VIDSTE DU AT…

Aluproffs stifter Preben Stilling-Petersen startede ud med persienneproduktion i 1949 i sin kælder i Herlev. Design af persienner ligger dermed dybt forankret i Aluproffs DNA.

KØB ZENITH

Du kan købe persiennen hos din nærmeste Aluproff forhandler (se forhandlerkort). Din forhandler kan rådgive om det helt rette valg til dine behov og ønsker.

ER DU FORHANDLER?

Med ZENITH introducerer vi en digital platform, hvor du som forhandler kan bestille persienner online let og effektivt – se link i starten af denne side.

FIND DIN ZENITH FORHANDLER